Salmer
1. Synderinden og Simons sang
2. En altersalme
3. Jeg er vintræ, I er grene.
4. Jeg er vintræ, I er grene 2.
5. Træet.
6. Livets palet.
7. Solfyldte morgen/ Morning has broken
8. En krisesalme.
9. En salmebøn. Marthas bøn.
10. En solopgangssalme
11. En solnedgangssalme
12. Lad mig være redskab for din fred/ make me a channel/ Frans af Assissis bøn.
13. En høstsalme
Til melodi af Jørn Pedersen
1. En nytårssalme.
2. En fastelavnssalme. Lyt til melodien
3. En pinsesalme.
4. En sommersalme. Lyt til melodien
5. En Jakobs-salme. Lyt tilmelodien
Til melodi af Birgitte Frandsen og Peter Lindbæk
1) Troens spring (Karen Elise Schildt Nabe-Nielsen)
2) Du spiller en rolle (Karen Elise Schildt. Nabe-Nielsen)
3) Der findes en dyrebar rose (Svein Ellingsen)
4) Kan du udholde mørket ( Johannes Johansen)
Synderindens og Simons sang
Mel: Der findes en have…
1)
Gud, giv os at elske, langt mer´ end vi kan,
hinanden i Dig, både kvinde og mand.
Gud, giv os at slippe hvert snærende bånd,
vi stiver os af med i selviskheds ånd.
2)
De bånd, som vi pynter facaderne med,
er smukke en tid og er stærke et sted.
De bånd, som vi binder og kalder kontrol,
er tillidens modpol og kærlighedsgold.
3)
Gud, vær Du det spejl, som vi spejler os i.
Du kender til magten og dens tyranni.
Du afslører synden, gør synderen fri
fra selvretfærds forsvar som svagt alibi!
4)
Du visker vor tavle helt ren med din hånd.
Du frigi´r den fangne fra forsvar og bånd.
Din kærlighed hvisker: ”stå op, synd ej mer´”
Din mis – kundhed skænker vort liv karakter.
5)
Fordi Jesus elsker mig mer´ end jeg kan,
står solen nu op i mit tusmørkeland.
Og varmer mit hjerte, der før var som is,
og fjerner min smerte på sælsomste vis.
6)
Jeg finder en hvile, jeg finder en ro,
mens verden den løber med syvmilesko.
Hans kærlighed elsker på trods. Og på tværs
af misbrug og magt findes Hans univers.
7)
Hør, englene gynger, de synger en sang.
I haven bag graven får sangen en klang,
som minder om sommer i vinterens nat,
om vand i en ørken af tørken besat.
8)
For englene synger om kærligheds magt.
De synger for den, der er fuld af foragt.
De synger om grænseløst forsvar, så den,
der snublede, rejses og står op igen.
9)
Jeg hører den sunget i misbrug og magt.
Jeg hører den, stille og næsten forsagt.
Min skytsengel er her, Gud sender sin Ånd
med sangen om frihed fra forsvar og bånd.
KeSn-n 2020
En altersalme.
Mel:
Gør døren høj.
Til familiegudstjeneste: Den lille frække Frederik.
Ved alterbordet står du, Gud,
og deler nok så ødselt ud.
Du mætter os med Livets brød,
og læsker os med vinen sød.
Vi kommer, Herre, med alt vort,
vi kommer, og vi ved til kort.
Vi har slet intet vi kan gi´
som tak for dit gæstgiveri.
Vi knæler for dig, for vi ved,
at vores ægte ydmyghed
har trange kår på denne jord.
Tit blev det kun til fromme ord.
Forlad vor skyld, det beder vi,
forlad vort tavse raseri,
og giv at vi forlader så
den vrede, som vi bærer på.
Du bryder brødet, deler ud.
Du, som alene, gode Gud,
kan samle denne delte krop
og la´ den stå af graven op.
Du skænker vin, dit hjerteblod.
Vi drikker liv af Livets flod
og aner at din vin, dit brød
gør evigt ung, trods grav og død.
keSn-n 2000
Jeg er vintræ, I er grene.
Joh. 4, 21 – 24 Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.
Johannesevangeliet kap. 15 v5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.
MEL: Midt iblandt jer er Guds rige.
Du er aldrig helt alene
med dit liv på denne jord.
”Jeg er vintræ, I er grene”
sådan lyder Jesu ord.
Som en gren på træets stamme
blev du podet i din dåb.
Drik kun saft af Livets amme,
spis kun kraft af Livets håb.
Hver gang mørke skyer truer,
hver gang glædens sol er væk,
får jeg livsmod, når jeg skuer
Livet i en vintergæk.
Hver gang angstens stemme lyder
i mit liv, og jeg er svag,
får jeg styrke, når jeg nyder
druens saft en vinterdag.
Hver gang sjælen lider
under denne verdens modgangs slag,
finder jeg et håb i stunder
med Dit ord en forårsdag.
keSn-n
Jeg er vintræ, I er grene. 2.
Johannesevangeliet kap. 15 v5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.
MEL: Midt iblandt jer er Guds rige.
1)
Jeg er aldrig helt alene
med mit liv på denne jord.
Du er vintræ, vi er grene,
fælles i Din Ånd, Dit ord.
2)
Alle, levende og døde,
knæler sammen om Dit bord.
Alle vil vi sammen møde
hver for sig Dig i Dit ord.
3)
Sammen om at finde glæde
når vi spiser ved Dit bord.
Sammen, gamle folk og spæde
i et fælles englekor.
4)
Sammen, selv om vi er ene
i vor stue, skilte ad.
Vi er aldrig helt alene,
når vi spiser nadvermad.
5)
Det kan afstand ikke hindre,
det kan hver en døbt forstå.
Kirken bliver ikke mindre
af vort møde i det små.
6)
Når vi går til alters sammen,
på Guds ord og i Hans Ånd,
hver for sig i fryd og gammen
knytter Han det fælles bånd.
7)
Du er sandelig til stede
med Dit ord og i Din ånd,
der, hvor nadveren med glæde
rækkes af din Faderhånd.
keSn-n 2020
Træet
Mel: Alt hvad som fuglevinger fik.
Der stod engang et pragtfuldt træ
som lokkede med ly og læ
i haven, der hed Eden.
Her leged´ barnet Adam med
veninden Eva. Tid og sted
blev slugt af evigheden.
Og træets frugter tog sig ud,
som var de lige skabt af Gud
og bar på al hans viden
om universets skabelse
om frelse og fortabelse,
om godt og ondt i tiden.
Og Eva spiste, Adam faldt,
de ønskede at vide alt
om skaberværkets gåde.
Men prisen for den frugt var stor,
Gud lukked´ haven med dens flor.
De fandt slet ingen nåde.
******
Og tiden gik og livet med,
på jorden var der ingen fred
for slid og slæb i smerte.
Den sorgløse uvidenhed
om ondt og godt, om tid og sted
forsvandt fra sind og hjerte.
5)
Og skabningen var ikke glad
for jord og himmel skiltes ad
af døden uden nåde.
I sorgen over død og grav
blev tårefloden til et hav.
Guds fravær var en gåde.
******
6)
Fra himlens træ faldt frugter ned
som ord om evig kærlighed
i himlens lyse sale.
Man gemte dem i sjæl og sind,
og lukked´ glimt af glæden ind
i jordens mørke dale.
7)
Gud så sin skabning lide nød
og lagde i Marias skød,
til alle engles glæde,
en moden frugt, skønt den var spæd,
af livets træ, og håbets sæd
gav mod til dem, der græde.
Gud åbned´ himlens dør på klem,
han gjorde jorden til sit hjem
for hver en himmelfalden.
Han klædte sig i kød og blod,
og jordens børn, fik atter mod
en julenat i stalden.
Og frugten spired´ og slog rod
i jordens dyb, ved korsets fod,
en tidlig påskemorgen.
Fra mørkets skød der brød en kvist.
Den steg mod himlen, Jesus Krist
lod glæden slukke sorgen!
10)
En pinsemorgen med sin glans
bød op til pinsesolens dans
med ild og ånd fra oven.
Og tid og sted forsvandt derved
i evighedens tidløshed,
der brød med tyngdeloven.
11)
For fugle sang og engle med
om Paradiset som det sted,
hvor skabningen har hjemme.
At tro og håb og kærlighed
bekæmper al uærlighed
med sandheds klare stemme.
12)
På træet podes hver og en,
der døbes, og den vilde gren
får atter plads i Eden.
Her får vi næring, store, små,
og styrke til at leve på.
En smag på evigheden.
keSn-n2018/2020
Livets palet er en verden i farver.
Mel: Himlene Herre.
1)
Livets palet er en verden i farver.
Brune og gule, orange og blå.
Se blot på løven, på isfugl og larver.
Gud skaber verden forfinet og rå.
Livets palet er en verden i farver.
Hjerteligt røde. Fortvivlende grå.
Se blot på kærlighed, angsten, der gnaver.
Sjælen, der elsker og græder derpå.
3)
Sorgen er prisen for kærligheds under.
Mørket er baggrund for lysets magi.
Døden den truer livsalige stunder.
Kampen er sat mellem fanget og fri.
4)
Kampen for kærlighed, lyset og livet.
Kamp for en verden, hvor retfærden bor.
Kampen, den kæmpes hver dag, der bli´r givet
Kamp om en paradistilstand på jord.
Kampen er ulige her i min verden.
Uretten hersker, og grådighed gror.
Loven, den styrer så smukt vores færden,
men kender ikke til kærlige ord.
Selvretfærd trives, mens ydmyghed savnes
der, hvor renfærdigheds glans står på mål.
Uselviskheden er sjælden, hvem favnes
kærligt og ømt i en verden af stål?
Kærlige Gud. I Din omsorg Du lader
nåden få plads i min verden af stål.
Du inkarneres og kalder Dig Fader,
måler mig kærligt med miskundheds mål.
Skilte fra Mig, kan I slet intet gøre.
Skilte fra Gud, vil I visne og dø.
Jeg er din retfærd. Jeg åbner de døre,
loven lod lukke for retfærd i kø.
Døbt som en del af Dit billed´ på jorden,
er jeg en farve i Livets palet.
Himmelens billede er i sin vorden,
kærlighedsløbet, en sejrrig stafet.
10)
Jeg har en plads i Dit himmelske samfund,
malet i kærlighed, maler jeg med.
Om jeg er lille og svaghed min klangbund,
vidner min farve om Din kærlighed.
11)
Du er min retfærd, mit håb og min glæde.
Uden Din tro mister håbet kulør.
Nåden har kræfter, så troen, den spæde,
spirer og kommer i forårshumør.
Det sande vintræ
Joh. 15. v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. v2 Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. v3 I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. v4 Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. v5 Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. v6 Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. v7 Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. v8 Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.
Solfyldte morgen.
En morgensalme.
Solfyldte morgen.
(Frit efter: Morning has broken.)
https://www.youtube.com/watch?v=uZAsfB1Np-8
Solfyldte morgen. Se hvilken gave!
Solsorten synger sin særlige sang.
Blomsterne vågner, jorderigs have
skabes af Gud som et spejl af en gang.
Duften af regnen. Dugperlens dråbe
renser og kvæger den tørstende jord.
Ørkenens øde, stivnede kåbe
lægges til side på Skaberens ord.
Før var mit hjerte knuget af smerte,
latter og gråd var forstummet og væk.
Nu er den smerte dybt i mit hjerte
tøet som is til en sprudlende bæk.
Sangen får vinger. Midt i min glæde
over at findes i Skaberens spor,
nu må jeg juble, nu må jeg græde,
nu må jeg synge med fuglen i kor:
Tak for Din morgen. Tak for den gave.
Tak for Din himmelske vandring på jord.
Tak, at Du spejler Paradis have.
Tak, at Du gentager skabelsens ord.
Oversat af keSn-n1996
MORNING HAS BROKEN
" Morning Has Broken " blev første gang offentliggjort i 1931.
Den har ord af den engelske forfatter Eleanor Farjeon
Blev derefter sat til en traditionel skotsk gælisk melodi "Bunessa"
Cat Stevens gjorde den kendt og elsket. (1971)
Morning has broken
Morning has broken like the first morning
Blackbird has spoken like the first bird
Praise for the singing
Praise for the morning
Praise for them springing fresh from the world
Sweet the rain's new fall, sunlit from heaven
Like the first dewfall on the first grass
Praise for the sweetness of the wet garden
Sprung in completeness where his feet pass
Mine is the sunlight
Mine is the morning
Born of the one light Eden saw play
Praise with elation, praise ev'ry morning
God's recreation of the new day
Morning has broken like the first morning
Blackbird has spoken like the first bird
Praise for the singing
Praise for the morning
Praise for them springing fresh from the world
En krisesalme
Mel: Aldrig er jeg uden våde.
1)
Jesus Kristus, du er Livet.
Tak for alt, hvad Du har givet.
Giv, at jeg må tro på Dig,
Gid at Du vil bo hos mig.
2)
Du var selv engang i krise,
kunne knapt Din Fader prise.
Men Du bad ham, ligesom jeg,
tage smerten væk fra Dig.
Selv om Gud kan alting mage,
vil han ikke smerten tage.
Sendte dog sin engel ned,
for at give Dig sin fred.
4)
Fred til smerten selv at møde,
for, da Du stod op af døde,
at gentage disse ord:
”Fred, jeg giver jer på jord.”
5)
Du har lært mig, fred i livet
kan ej købes. Den er givet.
Kom nu selv til mig herned
i min dybe ensomhed.
Jesus, skænk mig sjæleroen
kærligheden, håbet, troen.
Sluk min længsel med Din fred.
Nu og i al evighed.
keSn-n 1981/2019
Skrevet under en fødselsdepression, hvor jeg var bange for mig selv og hele verden. Derfor endte salmen med dette vers:
7)
Jesus er alene freden,
men min bøn er midt i nøden.
Lad mit billed´ ligne Dig,
lad mig blive fredelig!
1981
Marthas Bøn.
Mel: Gud efter dig jeg længes.
1)
O Gud, jeg længes efter
et liv med Ånd og kræfter,
en mening trods mit savn.
Mit liv er helt brudt sammen,
før var det fryd og gammen.
Hjælp mig, at kalde Dig ved navn.
Hvor findes Du i døden?
Hvor er Du midt i nøden?
Hvor skal jeg finde råd?
Min sjæl er svag, den bløder!
En skygge, der kun møder
medlidenhed og bitter gråd.
Jeg ved, at Du er livet,
opstandelsen er givet
til den, der tror på Dig.
Men, hvad skal jeg med livet
når alt, hvad Du har givet,
er blevet revet væk fra mig?
Tag mig ved hånden, kære,
og hjælp mig med at bære
det liv, jeg bærer på.
Og når jeg mister troen
så tvivlen lammer roen,
da bær mig, til jeg selv kan gå!
Kun Du kan give kraften
på denne jord, hvor saften
i sjælen tørrer ud.
Kun Du kan genforene
i Ånden, sjæl og bene.
I livet her, og der hos Gud.
keSn-n
Solopgangs salme
Din sol står op.
Mit liv, min krop
velsignes af dens varme.
Jeg beder dig
omfavne mig,
omfavne mig
med morgendagens arme.
Din sol står op.
Mit år, min krop
oplives af dens varme
Jeg beder dig
omfavne mig,
omfavne mig
med nytårssolens arme.
Din sol står op.
Min død, min krop
opvækkes af dens varme.
Jeg beder dig
omfavne mig,
omfavne mig
med evighedens arme.
2007 keSn-n
Solnedgangs salme
Din sol går ned,
min dag på sned.
Velsign min natte-skjorte.
Lad sjæl og krop
glad lukke op,
glad lukke op
for morgendagens porte.
Din sol går ned,
mit år på sned.
Velsign min livstids-skjorte.
Lad sjæl og krop
glad lukke op,
glad lukke op
for nytårsmorgens porte
Din sol går ned,
mit liv på sned.
Velsign min dødning – skjorte.
Lad sjæl og krop
glad lukke op,
glad lukke op
for evighedens porte.
keSn-n marts 2007
Lad mig være redskab for Din fred. En fredssalme.
Hvor hadet råder
bringe kærlighed.
Hvor uret truer,
bane nådens vej.
Hvor tvivlen hersker,
bringe tro på Dig.
Lad mig være
redskab for Din fred.
Hvor afmagt trives,
bringe håbet med.
Hvor mørket taler,
tænde ordets lys.
Hvor sorgen lammer,
bringe glædens kys.
O Herre lad mig,
før jeg søger trøst,
omfavne den, der søger Dig,
med trøstens røst.
Førend jeg selv forstås,
forstå mig på.
Og før jeg elskes,
elske næsten ligeså.
Lad mig være
redskab for Din fred.
At tilgi´ er for mig barmhjertighed.
At give helt, er fuldt at få igen
At dø, er at få evigt liv.
Amen.
keSn-n 98/0320
Frans af Assisis bøn
Bøn tillagt Frans af Assisi.
Herre,
gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor forurettelsen råder.
Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder.
Mester,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet
som at trøste,
ikke så meget søge at blive forstået
som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket
som at elske.
For det er ved at give, man får.
Det er ved at glemme sig selv,
man finder sig selv.
Det er ved at tilgive,
man finder tilgivelse.
Det er ved at dø,
man opstår til evigt liv.
Amen.
Make Me a Channel of Your Peace
https://www.youtube.com/watch?v=OnhhLWOKUeA&t=6s
Make me a channel of your peace.
Where there is hatred let me bring your love.
Where there is injury, your pardon,Lord
And where there's doubt, true faith in you.
[Chorus]
Oh, Master grant that I may never seek
So much to be consoled as to console
To be understood as to understand
To be loved as to love with all my soul.
Make me a channel of your peace
Where there's despair in life, let me bring hope
Where there is darkness, only light
And where there's sadness, ever joy.
[Chorus]
Make me a channel of your peace
It is in pardoning that we are pardoned
In giving to all men that we receive
And in dying that we're born to eternal life.
[Chorus]
Sangen synges af Sinead o`Connor.
En høstsalme.
Mel: Det er jul.
Tak for far.
Tak for mor.
Tak for huset, hvor vi bor.
Tak for maden,
leg på gaden,
dyr og venner, korn i laden.
Du os låner englevinger,
når vi hører, at du tvinger
Himlen frem på denne jord
med dine ord.
Du sa´ bliv
lys på land.
Mørket fandt sin overmand.
Du sa´ vig,
vandet veg,
det var godt at jorden steg,
her blevgrønt og kønt at være.
Al ting skete, dig til ære.
Du sa´ bliv, og der blev liv
i mand og viv.
Det bli´r mørkt.
Det bli´r vådt.
Hvor er lyset, der gør godt?
Hvor er glæden?
Hvor er varmen?
Se, nu bøjer mørket armen.
Verden sukker efter Ordet.
Har vi mistet dig ved roret?
Hvordan redder vi da livet,
her på skibet.
Hør vort råb.
Vær vort håb.
Tal til os, som i vor dåb.
Tal til mørket.
Tal til kulden.
Tal til storm og bølgers rullen.
Tal til savn og tal til længsel.
Tal til os i mørkets fængsel.
Så vi finder, dåben binder,
mørket svinder.
Vinter kom
blot med dom!
Den kan ikke trues som,
ser i dåben
graven åben
død og mørke uden våben.
Ser i høsten
Faderrøsten,
pant på lys og liv fra østen.
Efter vinter kommer sommer.
Gud er dommer!
KEsN-N 1985
En sommersalme
Mel. Hvad kan os komme til for nød.
Vor Gud, han maler dagen blå
og vækker fuglelyde.
En sommerdag med farver på
det må hvert hjerte fryde.
Her skaber han en edderkop,
forglemmigej og rosenknop,
et kunstværk uden lige.
Midt i det smukke sceneri
får mennesket en tanke;
et penselstrøg, her sidder vi
blandt fugl og blomsterranke.
Hver skabning har Han forudset
til livet på den blå planet,
til leg og solskinsdage.
Her sidder den,der så sit liv
som dug for solen svinde.
Her sidder den, hvis tidsfordriv
gør somren til et minde.
Her sidder ungdoms stærke vår
og efterårets hvide hår,
forenet i Guds rige.
Forenet af vor Herres værk,
en sommer som den første,
der gør den gamle ung og stærk,
gi´r tro til den, der tørste.
Forenet af den sommerånd,
der knytter kærlighedens bånd
på tværs af hver en grænse.
For somren er at ligne ved
det Paradis, vi tabte.
Her vandrer Gud i ånden med
hver skabning, som Han skabte.
Og lover os, trods savn og sår,
et evigt liv med barnekår
i gyldne himmelsale.
Gud giv, at sommerlivet her
i jordens mørke dale,
må fylde hver en skabning, der
med suk om Himlen tale,
med tro og håb og kærlighed
til Dig, der lod Din herlighed
genføde – os tillykke!
KESN-N 1991